Når en uoverskuelig opgave bliver minderig

Januar 2018 er efterhånden ved at nå sin slutning. Jeg har brygget på et par indlæg, men har simpelthen ikke haft tid til at gøre dem færdig. Jeg lover det bliver bedre 🙂

Hverdagen er igang, og drøner derudaf. Nogen gange har jeg svært ved at følge med. Vi går og glæder os til begivenheder, der ligger langt ud i fremtiden, og før vi får set os om er vi på den anden side, og tænker tilbage på oplevelser som en del af vores minder.

I weekenden ryddede jeg op i vores pulterkammer, og det var mildt sagt noget af en opgave. Siden 2008 har værelset været brugt til opbevaring, så I kan nok forestille jer, at der var meget. Der var selvfølgelig rigtig meget der bare skulle smides ud eller køres til genbrug. Lidt kunne sælges og så var der også lidt der skulle gemmes, fordi det var vigtige minder om os, vores børn og vores familier.

Men hvad der egentlig bare skulle være en oprydning – et praktisk gøremål af den omfangsrige slags, blev faktisk en rigtig hyggelig oplevelse. jeg har nemlig gemt rigtig meget sjovt, og imens jeg hørte gamle cd’er fra min ungdom i 90’erne (ja kom med et gæt på hvad det kunne være), fandt jeg breve fra veninder, gamle billeder, kærestebreve, en sang fra en kær ven som ikke er her mere og meget andet. Sidste gang jeg ryddede op i det, havde jeg nok ikke en masse tid til at sidde og læse i det, for det føltes i hvert fald langt væk i min erindring. Pludselig var jeg tilbage i en tid, hvor de største bekymringer var kæresten og den næste eksamen. En tid inden børn, uddannelse, ægteskab og job. Det er så specielt at læse sine egne skrevne ord fra den tid, og midt i det kunne jeg da heller ikke lade være med at længes lidt tilbage.. Bare lige for at prøve at være der et øjeblik igen. Minder om min elskede bedsteforældre og Jespers manuskript til hans tale til mig på vores bryllupsdag.. Scanningsbilleder og senere aftryk af små hænder og fødder samt de skønneste børnetegninger. Jeg brugte faktisk hele dagen på at sortere, og nænsomt gemme alle de her skønne minder.

Tro mig – jeg havde egentlig ikke set frem til denne opgave, og der er også lang vej endnu før vi kan bruge værelset, men det blev en god og varm oplevelse, og mit rod bekræftede mig i hvor rig jeg faktisk er.

Billedet øverst i indlægget er af mine smukke forældre i deres ungdom i 70’erne. Jeg bliver så glad og stolt, når jeg ser dem, og tænker på, at de har holdt sammen lige siden.

Billedet herunder er mig i 2002 – ny udklækket student med hele livet foran sig.