Nyt år – tanker om de små glimt af lykke og det store tilbageblik. | Kategori

Nytår! 2017 har taget sin afsked, og man benytter muligheden til at stoppe op og se tilbage på året der gik. Man glæder sig over den lykke og succes man har opnået gennem året. Man hæfter sig ofte ved de store bedrifter, de dybe afgrunde og savn – ved det ekstraordinære – det nye og ukendte, på godt og på ondt. Nyt job, ny bolig, antallet af børnestemmer i hjemmet. Man gør status, men glemmer nogle gange livet – hverdagen – at den faktisk er helt ekstra ordinær i al sin stilfærdighed. Man glemmer at hverdagen er fuld af korte glimt af lykke, der i det store tilbageblik fortaber sig i glemsel, men som i det enkelte øjeblik fylder én med glæde. Når Martha-Amanda lægger armene om min hals og fortæller hun elsker mig. Når Cassandra smiler skævt eller når Silas danser tosset rundt. Når min store dreng lige giver mig et kram, eller spørger om han skal hente lillesøster i børnehaven.. Når min mand igennem mange år fortæller han er stolt af mig. Når min familie sidder samlet om et bord eller når tiden står stille i gode venners selskab. Når jeg oplever nye steder, eller lærer nyt om livet eller mig selv. Og tusinde andre ting, som jeg har glemt i det store tilbageblik, men som jeg ved, bragte mig lykke i det ene øjeblik.

Jul og nytår er også for mig en tid til at glædes og mindes. Det er en tid, hvor vi skal glæde os over dem der er og mindes de der var, og som betød noget i vores liv. Hvert år samles familien på min fars side hos min farmor. Der er mange traditioner forbundet med netop denne dag – farmors julehistorie, julebanko, pakkeleg og god snak med nogen af dem man ikke ser så tit. Jeg er ældste barnebarn og det betyder rigtig meget for mig, at netop denne tradition holder ved, og sikkert gør det så længe farmor er her. Vi er mange efterhånden – der er kommet mange oldebørn, og i år sad jeg og betragtede nogen af de helt små imens farmor læste sin historie. Der er bare så meget at være taknemmelig for, når man kigger rundt på sådan en flok. Tryghed, nærvær og kærlighed!! Vi er så forskellige når vi samles der hos farmor, men alligevel så tæt forbundet netop gennem hende.

2017 har været et spændende år. Vi har haft masser af god familietid herhjemme, i Finnagården og når vi har været på ferie eller weekend. Vi har fået nyt tag på stuehuset og nedrivningen af 2 store bygninger på ejendommen finder også efterhånden sin afslutning. Vi har rigtig meget at være glade og taknemmelige for i vores familie. Vores 4 børn trives i det sammensatte familiemønster de befinder sig i som biologisk og plejebarn. De er glade for skole og børnehave – trives socialt og udvikler sig fagligt. Hverdagen har været travl, og man skal virkelig tage sig tid til at stoppe op og nyde. Vi har hver især noget vi skal, logistikken skal gå op, og det er sjældent vi alle 6 sidder sammen om bordet og spiser aftensmad. Men sådan er vilkårene for en børnefamilie i dag – og det er ikke altid nemt at være i synes jeg. Som par og forældre til 4 skal man næsten planlægge hvornår vi skal bruge tid på hinanden og pleje forholdet, ellers flyver muligheden simpelthen hen over hovedet på os.

Jeg håber 2018 vil bringe endnu flere gode stunder med mine yndlingsmennekser. Vi skal bl.a. til Finnagården i uge 7, og hold da op hvor vi glæder os alle mand. Pga. bl.a. tur til Kreta september og det store tagprojekt, har vi nemlig ikke været deroppe siden i sommers. I juni går turen til Rhodos, hvor vi endnu engang skal have fornøjelsen af at bo på et af Spies rejser sunwing resorts. Jeg håber også at 2018 kan bringe mere tid til nærvær – på den ægte måde. Måske sagt meget dobbeltmoralsk, når man som mig har bestemt sig for at bruge tid på en blog, men jeg håber faktisk at jeg i hverdagen kan lægge elektronikken mere fra mig, og være sammen med mine børn og min mand. Vi har regler herhjemme omkring børnenes tidsforbrug af skærm, men det er ikke helt så gennemskueligt hvad der er af regler for os voksne – og det burde det være! Nu er der bestemt ikke nogen af vores børn, der lider under fraværende forældre, men jeg tænker fortsat der skal være justeringer i hverdag, når jeg ser indad mod mig selv.

I år gør jeg status over hverdagen, og spørger mig selv i et forsøg på at opsummere de mange glimt af lykke: Er jeg elsket og elsker jeg? Svaret er et rungende JA!!