Hvorfor stoppede du?

Skræddersyet miniferie.

Reklame Rejsekristours

2019 er efterhånden godt i gang, og hverdagen i den store børnefamilie drøner derudaf. Det er over en uge siden, at vi hjemvendte fra en dejlig vinterferie i vores skønne svenske idyl Tiltrængt og velfortjent trak vi stikket fra den travle hverdag i en uge. Nu er det jo det samme sted vi her tager hen, og selvom jeg virkelig elsker hver eneste stund lige der, så længes jeg alligevel altid efter, at rejse ud og opleve mere. Vi kombinerer derfor også ofte ferien i Sverige med, at komme ud og opleve stort og småt i vores skønne naboland. Et af vores løfter til hinanden, da vi købte vores svenske ødegård, var faktisk, at vi skulle huske fortsat, at komme ud og opleve verden omkring os. Nu lyder det som om vi rejser en masse – det gør vi altså ikke. Vi er nød til at prioritere – både pga. økonomi og tid. Der hvor vi er i livet lige nu, er det den årlige rejse syd på, weekendture samt huset i Sverige, der er vores primære rejsemål.

Når man rejser med 4 børn i alderen 6-13 år, så er det også børn med vidt forskellige behov. Ud over, at det er skørt dyrt, at rejse så mange sammen – ja så er der altså også mange forskellige behov, at tage hensyn til, hvilket tiltagende bliver en væsentlig faktor i vores planlægning. Der er virkelig forskel fra 6 – 13 år, og selvom vi fortsat kan imødekomme alles behov med en pool/strandferie, så har vi faktisk for nyligt prøvet noget nyt.

I december tog jeg nemlig de to ældste på 10 og 13 med til London på en miniferie. Vi har aldrig prøvet at dele flokken op på den måde, og tanken gjorde faktisk i første omgang lidt ondt på mig. Jeg vil nemlig helst rejse med alle hele familien. Vi var dog ikke i tvivl om, at det er en god mulighed, og efter oplevelsen er vi faktisk også sikre på, at det er noget vi gør igen. Da beslutningen var taget, faldt valget altså på London. Jeg ville gerne introducere drengene til storbyferie, og jeg kender London rimelig godt – har været der en del gang efterhånden, hvilket betød et overskud fra min side. Selvom jeg altså kender lidt af London, og havde en ide om, hvad jeg gerne ville vise drengene, så synes jeg alligevel det kunne være spændende med nye/anerledes input – måske endda steder jeg ikke kendte til i forvejen. Jeg gik derfor i gang med at undersøge gode tips til “mustsee’s” i London, og her er det svært at komme udenom rejsebloggen www.rejsekris.dk. Det er en af Danmarks mest læste rejseblogs, og Kristoffer Føns, som er manden bag, er nærmest London ekspert. Kristoffer har, ved siden af bloggen, startet sit eget rejseselskab, hvor han ud fra ønsker og økonomi, tilbyder, at arrangere, planlægge og sammensætte en rejseplan. For mig var dette koncept helt perfekt, og gav mig mulighed for, at trække på en ekspertviden jeg ikke selv har om byen. Jeg skulle dermed kun sørge for flybilletter, og så stod rejsekristours for resten.

Få dage efter, at jeg havde kontakte rejsekristours, blev rejseplanen sendt til min mail. Rejseplanen var detaljeret og udspecificeret, men ikke mere “overbooket” end, at der var mulighed for, at gøre noget impulsivt undervejs. Der var booket entre’er, bestilt rejsekort, hotel og transport til og fra lufthavnen samt lavet end plan for, hvad vi skulle se og opleve de forskellige dage. For mig gav det ro og tryghed, fordi jeg netop skulle rejse med drengene for første gang.

Vi boede på et hyggeligt lille hotel i Paddington-området. Hotellet lå centralt i forhold til den daglige transport, og er helt sikket et sted jeg vil benytte mig af en anden gang. Jeg har ofte benyttet mig af airbnb, når jeg har rejst til London, men det var vigtigt for mig denne gang, at det blev hotel med morgenmad, så vi ikke skulle købe os til dette dagligt. Nu er den klassiske engelske morgenmad lidt tung i længden (efter min mening), men hvis man sammenligner prisen på hotelopholdet med prisen på et airbnb værelse, med morgenmad ude i byen, så tror jeg ikke besparelsen ved airbnb er særlig stor.

Vi havde 4 hele dage i London, og nåede virkeligt at se meget. Og så behøver det faktisk ikke blive vildt dyrt, når man rejser med børn, der gerne vil opleve noget. Jeg havde faktisk planlagt, at gå lidt udenom de typiske attraktioner som f.eks. voksdukkerne på Madam Tussauds eller udsigten fra The Shard. Det var jo også lige op til jul, så budgettet skulle ikke overskrides. Der er altså også virkelig meget man kan opleve i London uden, at det koster. Noget af det kendte jeg, og noget af det fik jeg anbefalet gennem rejseplanlægningen hos rejsekristours. Som eksempel kan jeg nævne National history museeum, hvor drengene var ret begejstrede for den store dinosaur udstilling. Entreen er gratis og museet indeholder en masse spændende udstillinger, og man kan sagtens få en masse timer til at gå her. En anden meget stor oplevelse for os alle tre var, at drikke afternoon tea i skygarden. På 35. etage kan man nyde en kæmpe indendørs have med restaurant og bar. Billetter er gratis, men kan være lidt svære at få fat i. Billetter kan bookes på hjemmesiden, men sættes kun til salg for en uge af gangen.

National History Museum

Skygarden

Skygarden view

Camden market

Borough market

 

Carnaby street

Noget af det jeg endnu aldrig havde oplevet, var et besøg i Camden. Jeg har altid gerne ville besøge det flippede Camden market, hvor man også kan bruge rigtig mange timer på bare at gå rundt og kigge. Drengene var mere begejstrede for det end jeg havde forventet, men det var en endnu større oplevelse for dem, at besøge Borough market. Jeg skal altid besøge dette legendariske foodmarket, når jeg er i London, og det er altså ikke mindre inspirerende, selvom man har været der flere gange. Der er kulinariske smagsoplevelser fra det meste af verden, og virkelig mange sanseindtryk. Drengene fik en masse smagsprøver, og det var altså ikke helt nemt, at beslutte, hvad de gerne ville have til frokost.

Kunstner ved trafalgar square

Nu er man jo ret forkælet som turist i London. Der er masser af oplevelser på gaden og i undergrunden. Alene det at køre med undergrunden, var en stor oplevelse for drengene. Det er jo nærmest en verden for sig dernede, og hvis man ikke er en indfødt på vej (løbende) på arbejde, ja så kan man jo godt nyde de mange forskellige musikstykker man får med undervejs dernede:) Drengene var også – qua deres alder, meget fascinerede af de forskellige gøglere og kunstnere i gadebilledet. Vi så et rigtig fint og underholdende gadeshow i Covent Garden den ene aften, men særligt kunstnerne ved Trafalgar square tog pusten fra os. De var simpelthen så dygtige – deres værker på fliserne var helt vilde.

London Underground

Vi nød også en masse gåture, sejltur på Themsen, julemarkeder og så var vi selvfølgelig inde og shoppe lidt rundt på på Oxford street og Regent street. Julepynten derinde er spektakulær, men det er også massivt overcrowded i december.. Drengene synes det var fedt, og fik da også købt lidt lækkert med hjem – hver især.

En af de lidt dyrere og måske typiske turistaktiviteter, var en tur i London Eye. Entreen var booket hjemmefra – af rejsekristours, så vi sprang det meste af køen over. Oplevelsen var helt sikkert mest for drengenes skyld. Udsigten var forrygende, meeeeen min højdeskræk blev udfordret en smule af de 30 minutter i en gondol lignende boks på det 135 meter høje pariserhjul. Vi fik som en ekstra bonus, solnedgangen over London med – hvilket gjorde, at jeg kunne glemme min højdeskræk for en stund.

London eye

inside London eye

Selvom vi kun var afsted i 4 dage, tror jeg faktisk, at jeg kunne fortælle meget mere. Det var en kæmpe stor oplevelse for mig, at have mine drenge med. At opleve mine børn opleve noget for første gang er nemlig helt grundlæggende fantastisk for mig som mor. Planlægningen og sammensætningen af rejsen var ideel netop for os, og gav mig overskud til, at bruge mit fokus på, nyde tiden med mine drenge. For mig var det jo helt perfekt, at Rejsekristours nærmest er ekspert i London, men det lille rejseselskab har altså mange flere destinationer, som er værd at holde øje med, hvis du planlægger en rejse. Hvis ikke du har fanget linket længere oppe, kan du læse mere lige her

 

Rina ♥

1 kommentar

  • Jeg faldt over denne artikel, inden jeg tog til london for 3 uger siden. Nærmest alt indhold her, holder stadig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor stoppede du?