5 års fødselsdag - overraskelsen

Første sommerdag og tanker om mine børn på SoMe..

d326a835-d877-49df-9de2-71951060f56f

 

I skrivende stund brager solen ind af vinduerne, terrassedøren står åben og jeg kan høre glade børn ude i haven. Det er den dejligste tid, når vi kan tage uderummet i brug på den her måde – jeg elsker det. Sammen med min glæde over denne første rigtige sommerdag, har jeg også lige en dag med tanker, der fylder. Livet som mor kræver mange bevidste og mindre bevidste valg på vores børn og familiens vejne. Jeg elsker at være mor, og selvom jeg altid ligger vandret i luften (og måske brokker mig lidt), så nyder jeg alt ved det. Tiden flyver afsted, og jeg er så stolt af at følge med i mine børns liv og alle de glæde og udfordringer der følger med.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg følger ret meget med på de sociale medier. Jeg læser diverse blogs og følger med på instagram. Det involverer faktisk også nogle gange et særligt dilemma for mig, som jeg vil prøve at folde lidt ud her. Jeg har et ønske om at bruge mere tid på bloggen og instagram ifht. indretning og livet som mor. Dette særligt fordi det inspirerer mig, at følge med andre steder, og fordi jeg også tænker jeg har noget at byde ind med netop i dette regi. MEN jeg er hele tiden opmærksom på, at det ikke må/skal være på bekostning af min familie. Jeg gider ikke at mine børn bare skal være små modeller som kun husker deres mor som hende bag kameraet. Mine børn skal selv have en stemme i forhold til hvor meget der skal ligge med dem “derude”, når de googler deres mors navn.., og jeg mener ganske enkelt ikke de har alderen til at vide helt hvad det betyder endnu. Det er derfor mig som mor, der skal træffe de beslutninger for dem. Derudover har jeg også et generelt fokus på, hvad der egentlig forarger mine morfølelser ude i det offentlige rum, og efterfølgende vende det indad og se på mig selv. Når jeg sidder til en forårskoncert på skolen, en fodboldkamp eller betragter hverdagsleg i haven, så skal det ikke udelukkende ske gennem kameraet. Jeg er med på, at det er en måde hvorpå vi sikrer minder fra netop dette, men jeg tror ikke på vi er rigtigt tilstede.. Jeg vil om nogen gerne have smukke billeder, der på perfekt vis portrætterer vores hverdag (læs: ironi kan forekomme), men det skal godt nok ske med måde, for mine børn har brug for mig i hverdagen.  Dette er mit dilemma!! Det er derfor heller ikke sagt for at slå nogen oveni hovedet, men blot for at skabe en bevidsthed om, at der er tanker bag det jeg gør, og vælger at offentliggøre. Og jeg bruger meget tid på at tænke over det faktisk. I perioder overvejer jeg at lukke helt ned for billeder med mine børn, men på den anden side vil jeg faktisk gerne have dem med (med måde). Jeg har spottet rigtig mange fine profiler på særligt instagram, hvor børnene er med, men hvor det alligevel er lidt anonymt. Det kan jeg faktisk godt lide. Inspireret af dette, vil jeg fortsætte på min egen måde, og finde ud af hvordan jeg dyrker min interesse, og samtidig passer på mine børn.

Jeg håber I alle får nogen fantastiske sommerdage.

4dff95f7-d6ca-4e5e-a305-2a24532d0acb

Rina ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 års fødselsdag - overraskelsen