Opdatering af badeværelse - indretningsopgave

5 års fødselsdag – overraskelsen

 

img_9582

Fredag den 23.3 var en stor og længe ventet dag her i huset. Mindste musen fyldte 5 år, og hun havde virkelig set frem til denne dag, og talt ned virkelig længe. 3 dage før sin fødselsdag havde hun sagt til en af pædagogerne i børnehaven; “Ved du hvad? – i dag er i dag, og i morgen er i morgen og sååå er det min fødselsdag” 🙂

De to voksne i hjemmet har også været ret så spændte. Vi har nemlig været i gør det selv hjørnet, og lavet en rigtig fin gave til hende – hvis vi selv skal sige det. Martha-Amanda leger rigtig meget – og meget gerne rollelege. Som forældre er det en kæmpe glæde at se sine børn lege – for det er bestemt ikke noget der bare sker automatisk. Legekulturen har virkelig ændret sig fra vi selv var børn, og børn i dag vokser hurtigere fra det at lege med legetøj end foregående generationer… Jeg  synes faktisk det er lidt trist, for jeg tror på, at børn tilegner sig mange vigtige egenskaber gennem leg.

Jeg har på det seneste lagt mærke til, at der i Martha-Amandas leg ofte indgår noget med butik eller restaurant. Derfor tænkte jeg i første omgang også, at en af hendes gaver skulle være et kasseapparat (den fik hun er bedstemor og bedstefar – så mange tak for det I 2 kære). Og så var det jeg fik ideen, at gå et skridt videre, og give hende en hel “ramme”, som virkelig lægger op til butiks- og/eller cafe leg.

4950aa0d-406e-4942-ab06-01ae7efd90b4

Der var rigtig mange fine lege købmandsbutikker/butikker/cafeer til salg online, men jeg synes de var meget dyre, og min grundlæggende holdning er jo også, at det kan være lige så meget værd, at lave noget selv eller købe brugt. På den måde rakte fødselsdagsbudgettet også lidt længere, og vi havde mulighed for at købe lidt mere tilbehør til butikken. Nogen af materialerne havde vi selv, men vil selvfølgelig koste ved anskaffelse. Her er et lille overblik. (ideen er i øvrigt tyvstjålet fra pinterest, hvor du kan finde virkelig mange skønne bud på lege købmandsbutikker)

Materialer:

Gl. rumdeler fra genbrug 40 kr

1 hylde (havde jeg)

Rundstok 99 kr.

malertape 20 kr.

Spraymaling (havde jeg)

1 meter hvid voksdug 25 kr.

1 meter bævernylon rød 70 kr.

tegnestifter og en gammel kridttavle (havde jeg)

 

Rundstokken blev tapet ind med malertape, spraymalet og skåret til. Hylden til markisestoffet blev monteret ovenpå rundstokkene med en lille smule hældning. Hhv. voksdug og nylon blev klippet til og limet på træhylden, så det udgør en fin lille markise. Jeg havde nok valgt rød voksdug, men kunne simplethen ikke finde det i nogen fysiske butikker. Men nylonen kan også tørres af, hvis den skal med på terrassen til sommer, så det fungerer helt fint.

Vi overraskede hende med lidt ekstra tilbehør fra legehimlen.dk. De har det fineste udvalg af kvalitetslegetøj, børnetøj, interiør og brugskunst. Hvis ikke du allerede har besøgt shoppen, kan jeg helt sikkert anbefale du gør det.

Resten taler for sig selv synes jeg – er ret sikker på Martha-Amandas cafe butik kommer til at give mange timers rigtig god leg.

44f8474a-119e-4ea9-b73d-33901acc0afb

 

26517693-fad6-40dc-b734-75ec5b6c066d

3c5edaa1-16f2-4fb4-ace4-e391eaa82967

Rina ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering af badeværelse - indretningsopgave