Offentlig ansatte, dyrlæge og måske influenza..

Opdatering af badeværelse – indretningsopgave

22c1202b-8d9f-4b3d-bc94-bfd870ad0d4a

For et par måneder siden spurgte søde venner mig, om jeg villle hjælpe dem med at opdatere deres badeværelse. Jeg har tidligere hjulpet dem med køkken og stue, og begge gange har været en stor fornøjelse. Indretningsopgaver er for mig ren hobby, og jeg gør det bare rigtig gerne, hvis tiden er til det 🙂 Nu er de her venner også ret specielle for mig, så der var slet ikke nogen tvivl om, at jeg rigtig gerne ville hjælpe. Det har altid glædet mig rigtig meget, når jeg har mulighed for at hjælpe mine nære og kære.

Nå, men for et par uger siden blev badeværelset færdigt, og I skal da lige se resultatet.

Først vil jeg lige vise jer hvordan badeværelset så ud inden projektets start. Badeværelset var praktisk og funktionelt, men virkede også lidt kompakt, når man trådte ind. Badeværelsesmøblet var stort, med god bordplads, men dybden i skabet gjorde, at opbevaringspladsen ikke blev udnyttet optimalt. Parret havde deres datters tøj på en åben hylde, men i takt med at puslebordet også skulle gemmes væk, behøvede de ikke længere den funktion på badeværelset. Gulv og badekar var beklædt med marmorklinker, og vægge og lofter hhv. hvidmalet og ludbehandlet træ.

Rammen for projektet var ca. 5.000 kr (ekskl. maling), og parret ønskede sig et lyst og indbydende badeværelse, med god opbevaringsplads.

 

badeværelse før

 

Badeværelse før

Med udgangspunkt i Birgittes og Rasmus’ ønsker og den økonomiske ramme, tog jeg afsæt i den lyse nordiske stil med masser af naturmaterialer.

Den nordiske stil kendetegnes ved minimalistiske elementer, nedtonede farver samt kvalitetsmaterialer fra naturen. Stilen er enkel og rustik med træ og naturmaterialer, så tankerne ledes mod den skandinaviske rå natur. I nordisk boligindretning er det derfor træ, læder og afdæmpede farver, som præger hjemmet.

Jeg præsenterede min ide til projektet vha. et såkaldt moodboard, hvor parret kunne se hvilket retning jeg tænkte vi skulle gå. Den største post på budgettet blev badeværelsesmøblet fra Ikea. Enkelt møbel med bordplade og vask i porcelæn. Møblet var ikke helt så dybt som deres gamle møbel, men med skuffer er opbevaringspladsen let tilgængelig, og så blev gulvpladsen på badeværelset også større. Et højskab i samme serie med hylder, kunne der også blive plads til. Begge møbler er fra serien Godmorgon, og du finder dem lige her.  I stedet for det store spejl, som fyldte hele væggen, og faktisk stjal plads i rummet, rent visuelt, foreslog jeg et lækkert spejl i minimalistisk stil fra house doctor. Du finder spejlet lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

For at understrege stemningen, valgte jeg et tæppe fra maalumaalu, som er en personlig favorit. Deres unika tæpper er super smukke og så er jeg bare stor fortaler for upcycling i boligen, hvilket er hele tanken bag maalumaalu. I skrivende stund kører shoppen med påskerabat, hvor du kan spare hele 20 %, så benyt endelig den og shop dit nye tæppe lige her.

Udover møbler og tæppe til gulvet, foreslog jeg interiør i lækre naturmaterialer og dæmpede farver. Derudover kom vi frem til at håndklædeholder og toiletpapirholder skulle laves i vandrør, som kontrast til det fine og lyse.

Resultatet taler for sig selv synes jeg – det er virkelig blevet et lækkert rum.

badeværelse efter

Møblerne fra Ikea fik et ekstra touch med de lækre greb fra www.trægreb.dk. Skamlen i bambus er købt hos www.thomsons.dk

Rasmus har selv lavet hhv. håndklædeholder og toiletpapirholder af vandrør, og lampen over badekarret har også fået en sjov lille detalje med vandrør.

616091bd-6490-4486-81ce-06c3b847da0f

Hylden over badekarret og badekarhylden er lavet af brædder fra en europalle. Træet er slebet og lakeret, og fremstår virkelig lækkert. De lækre marmorklinker på badeværelset kommer virkelig til sin sammen med indretning i den lyse nordiske stil.

f8b8ecd2-1a18-4fa0-a934-42a51c7b9885

35949f48-e319-4476-850c-c8391ca836cf

9b93e00c-bf4e-48ae-b7c2-8ad66afc53b3

 

bc8e4f97-a4f8-4e94-9eaa-aeddec5cba07

Klar til wellness. Velduftende sæber fra bl.a. Meraki. Merakis hudplejeserie er inspireret af skandinavisk æstetik og udviklet med de bedste ingredienser fra naturens skatkammer. Produkterne finder du bl.a. lige her , hvor du i skrivende stund kan spare 20 % på alt Meraki.

Rina ♥

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Offentlig ansatte, dyrlæge og måske influenza..