Plads til leg i udstillingshjemmet

Den anden dag var der en sød Quinde, der anbefalede mig på instagram i kategorien; “inspirerende indretning”. Der blev spurgt om hvem man ville lade indrette sit hjem. Hun anbefalede mig, fordi jeg indretter mig personligt og inspirerende – med plads til leg (Tusind tak for søde ord). Og her kommer jeg tilbage til overskriften på mit indlæg.. For når man som jeg går op i indretning, og bruger meget tid på diverse projekter i hjemmet, så må man høre meget. Det meste er helt sikkert positiv respons og anerkendende ord, men der er også nogen der forestiller sig, at min interesse er på bekostning af min familie. Det kan være forstillinger om hvordan i alverden vi dog kan leve så pænt – må børnene overhovedet lege i det… Eller hvordan har din mand det med at det skal være så pænt – og hvordan får I dog råd til alt det I/du laver.?

Jeg skal ikke bruge det her indlæg på at forsvare mig, for det finder jeg på ingen måde nødvendigt. Det er ikke noget der foregår i en grad, så jeg bliver stødt over det, men jeg synes alligevel jeg vil forsøge at at aflive et par af de forestillinger her 🙂

Når du tager billeder til fotoalbummet, er det nok billeder i alle mulige situationer, som minder dig om dine børn, en rejse eller andet. Nogen af dem er måske så fine, at du hænger dem i en ramme, og sætter dem frem, så alle kan se dem. Man kan godt sammenligne dette med det jeg gør. Jeg tager rigtig mange billeder – af alt muligt der inspirerer mig i hverdagen. Det meste er omkring familieliv, bolig, natur og rejse – alt sammen noget der giver mig stor glæde i livet. Vores liv er ligeså perfekt uperfekt som de fleste andre børnefamilier. Vi har masser af legetøj i stuen, vasketøj i bunker, opvask på bordet og rod. Det er virkeligheden, og vi lever fint i det! Jeg tager bare ikke billeder af det for at inspirere andre!! Jeg kan ikke forestille mig, at et billede af vores stue, hvor jeg midt på gulvet er i færd med at sortere 6 personers strømper (læs: hvor bliver alle de strømper dog af??) og hvor lillesøster har indrettet en vuggestue for alle hendes dukker og bamser i sofaen, og hvor storebror har stillet sin bærbare og sin IPad op, så han kan spille og se youtube, kan være særlig inspirerende… Ja – det afspejler hverdagen og det er vel ganske befriende vil nogen sige, men det ville ganske enkelt være et vildt uoverskueligt billede, og ikke give anledning til inspiration. Så derfor tager jeg billeder, hvor rum og indretning fremstår lækkert og harmonisk. Man må dog gerne kunne fornemme, at det ikke er perfekt og at jeg har en særlig passion for at mixe nyt og gammelt. Jeg har ikke nogen særlig interesse i, at fremstå med det sidste nye og dyreste indenfor bolig og mode i det hele taget. Jeg vil nemlig gerne vise noget, der er tilgængeligt for de fleste. Og netop her kommer det med økonomien ind. Der er nogen, der lidt naivt tror, at jeg bruger rigtig mange penge på det her, fordi der bliver skiftet ud og lavet om løbende. Jeg bruger IKKE mange penge på indretning!! Jeg er bare god til at forny det jeg har eller skabe store ændringer med få midler (bl.a. ved at mixe nyt og gammelt.) Og ja – jeg har nogen meget dyre ting ind imellem, men vi vælter os ikke ligefrem i designklassikere 🙂

Og et faktum mere er nok, at jeg aldrig har haft tendens til at samle. Sagt på den måde, at jeg ikke har nogen følelser for mit interiør – overhovedet. Jeg går ikke af vejen for at sælge ud, hvis jeg har udset mig noget andet. Der er selvfølgelig få ting – særlig legetøj, lidt tøj og arvestykker, som jeg værner om, og aldrig skiller mig af med. Men derudover er det jo bare ting, og vil jeg forny mig ud over familiens budget – må jeg jo sælge noget af mit eget.

Så er der lige det med familien – særligt manden. Hvad siger han mon til det – bliver han ikke træt af alle mine projekter. Har han overhovedet noget at skulle have sagt? Først og fremmest er vores hjem et sted hvor vi lever. Børnene er ikke på nogen måde begrænset af forfinet hed – overhovedet! Jeg vil gerne de lære at rydde op, og at de nyder at rammerne omkring dem på den måde er rolige (læs: hvordan det så går kommer vi ikke nærmere ind på :)). Og manden – min Jesper! Han har faktisk noget at skulle have sagt, men han overlader det til mig, fordi det ikke interesserer ham det store. I går var jeg i gang med at skrue en reol op på Silas’ værelse alt imens vi drak en kop kaffe og snakkede (læs: power multitasking). Midt i snakken fortalte han mig (endnu engang), at han er stolt af mig. Stolt af at jeg bare lige selv sætter en reol op osv. Og sådan er han faktisk (læs: det meste af tiden i hvert fald) -helt vildt anerkendende i det jeg gør, og min interesse – og så sætter han også pris på de rammer vi har skabt sammen.

Dermed ikke sagt at jeg nu udelukkende har tænkt mig at vise hverdagen fra en konstant perfekt og harmonisk side! Det ville ganske enkelt blive kedeligt, og ret utroværdigt. Så forvent en masse indlæg med inspiration til den perfekte uperfekte hverdag i en børnefamilie – fra en mor med hang til indretning 🙂

 

Rina ♥